Videokonsultation er hurtig, målrettet og effektiv
Hvis du har brug for et godt råd eller vejledning omkring spisning eller siddestilling, så kan du bestille en videokonsultation.
Du mødes med Helle Grøndahl ved et videomøde, hvor du får vejledning og konkrete forslag til, hvad du kan gøre for at hjælpe et barn eller en voksen person i sine egne omgivelser.
Du har mulighed for at sende videoer forud for videokonsultationen, så Helle kan give konkret vejledning, der passer præcist til de udfordringer eller problemstillinger, som du gerne vil hjælpe med at understøtte hos et barn eller en voksen.
Videokonsultationen varer 1-2 timer, og det aftaler I på forhånd.
Helle er autoriseret ergoterapeut og har mange års erfaring med mange forskellige typer spiseproblemer. Hos Birdhouse har vi tavshedspligt, og vi videregiver ikke informationer til andre.
Vi aftaler på forhånd, hvad videokonsultationen skal handle om, og du vælger, om der eventuelt er andre, der skal deltage sammen med dig.