• E-mærket
  • Kundeservice 60 13 93 99
  • Betal med EAN eller dankort

NYHED!

ManoMate™ håndstøtte

350,00 DKK

(inkl. moms)
Model/Varenr.: 4900
Lagerstatus: Leveringstid 1-4 uger
stk.

Vi har udviklet et nyt lille hjælperedskab, så man kan holde lidt bedre fast på et gelænder, når man går på trapper.

Vagn Bender på 96 år er nok en af de ældste opfindere i Danmark. Han fik ideen til det, der nu er blevet til ManoMate™, fordi han konstaterede, at det bliver svært for mange mennesker at gå sikkert på trapper, hvis man ikke kan holde så godt fast ved gelænderet, fordi hænderne ikke har tilstrækkelige kræfter til at holde fast.

Vagn konstaterede, at der ikke var hjælp at hente til denne specifikke situation med at holde om et gelænder, når man går på trapper. Hænderne kan være kolde eller stive, eller det kan være svært at mærke, om man holder fast nok om gelænderet. Derfor fik han ideen til et enkelt hjælpemiddel, som ikke fylder meget og som kan ligge i lommen eller i tasken, så man altid har det med sig. Vagn kontaktede Birdhouse gennem sit samarbejde med Teknologisk Institut, for at høre om vi var interesseret i at påtage os processen med at udvikle ideen til et brugbart produkt. 

Birdhouse har videreudviklet Vagns ide og efter mange prototyper og analyser af effekten, har vi fremstillet ManoMate™ som et enkelt, diskret og virksomt hjælpemiddel for personer, som går på trapper selvstændigt, men som har brug for at føle lidt ekstra sikkerhed, når de holder på gelænderet. 

Vi har navngivet den lille handy opfindelse ManoMate™
Mano betyder hånd på italiensk, spansk og latin.
Mate betyder ven, makker eller kammerat.

ManoMate™ er altså en ”håndkammerat”, et ”håndhjælpemiddel”, en "håndstøtte" i dagligdagen. 

ManoMate™ er patenteret og designet er beskyttet. 

Birdhouse har valgt, at ManoMate™ skal fremstilles i Danmark og arbejder på at indlede samarbejde med en socialøkonomisk systue.

Funktion og beskrivelse

ManoMate™ har 2 brede elastikker på ydersiden, som man placerer sin hånd under, således at man kan lukke hånden om et gelænder med ManoMate™ i hånden.

Tommelfingeren placeres under den ene elastik og de øvrige fire fingre placeres under den anden elastik, så man holder ManoMate™ inde i sin hånd. 

På indersiden er der skridsikkert materiale, som placeres mod gelænderet, når man holder om det.

ManoMate™ kan anvendes både når man går op og ned af trapper.

ManoMate™ kan anvendes både med højre og venstre hånd, og pga. af de brede elastikker, så passer den til alle størrelser hænder.  

Størrelse 14 x 12,5 cm. Sort med røde stikninger. 

Rengøring

ManoMate™ kan håndvaskes i lunkent vand og lufttørres.

Tåler ikke tørretumbling. 

 

 

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt