Seating & Eating - Siddestilling & Spisning
med fokus på aktivitetsanalyse og deltagelse
På denne kursusdag har vi fokus på alle de små og store detaljer i siddestillingen, som påvirker et barns muligheder for at udvikle spise- og drikkefærdigheder samt andre oralmotoriske udfordringer.
Det teoretiske fundament tager udgangspunkt i almindeligt anvendte metoder i Danmark med udgangspunkt i det nye Børnesyn herunder ergoterapi, Oralmotorisk Aktivitetsterapi® , Bobath, Morales, Oral Placement Therapy, Marte Meo, Neuropædagogik, Low Arousal, WHO's ICF klassifikation, mv.
Metoder og koncepter bør altid sættes i relation til den aktuelle kontekst, fordi enhver terapeutisk metode eller handling afspejler en bagvedliggende forståelse af barnets eller personens forudsætninger. Derfor tages der på dette nye kursus udgangspunkt i det børnesyn, som vi i Danmark anerkender som fælles grundlag for forståelse af børns handlinger og reaktioner.
Kurset er praktisk og konkret orienteret, så der indgår forskellige øvelser, som sikrer den grundlæggende forståelse for at omsætte øvelserne til egen praksis.
Der anvendes videoer af børn og unge, som analyseres i fællesskab på kurset.
Indhold på kursusdagen
Undersøgelse og handleplan
Siddestilling, bevægeanalyse, aktivitetsanalyse og videoanalyse.
Sensorisk og motorisk undersøgelse af orale færdigheder som spise, drikke og tale i relation til siddestilling.
Sammenhæng mellem sensoriske og motoriske orale forudsætninger.
Hverdagshabiliterende aktiviteter ved måltider.
Målsætning
Orale aktivitetsmål (spise, drikke, synke, savle, udtale)
Mål på kort sigt.
Implementering i hverdagen
Formidling og samarbejde med fagprofessionelle og forældre.
Målgruppe
Fagpersoner der arbejder med børn med oralmotoriske udfordringer.
Underviser: Helle Grøndahl (læs om Helle her).
Sted: Kurset foregår hos Birdhouse, Peder Skrams Vej 1, 5220 Odense SØ. Der er gratis parkering.
Dato: 23.5.2026 kl. 9.00 - 16.00. Tilmeldingsfrist: 13.5.2026.
Forplejning: morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te med kage og frugt.
Certifikat: uddeles ved dagens afslutning.